Kun åbent i ferier

Jeg begyndte i 2014 at studere til bygningskonstruktør på VIA University College i Aarhus. Jeg arbejder derfor kun i ferieperioderne for at supplere den sparsomme SU. Jeg er færdig med studiet med udgangen af 2017, hvorefter jeg håber på at blive ansat i et større firma.

Energirenovering af rækkehuse fra 60′erne

Ved energirenovering er væggen under sålbænken efterisoleret med 145 mm.

Ved energirenovering er væggen under sålbænken efterisoleret med 145 mm.

Af tømrermester Ole Rubin
Rubin Træhuse har i 2012 udført en del energirenoveringer på facaderne i Fredensbjergparken i Århus Nord - bedre kendt som “Højene”. Vi har skiftet døre og vinduer, isoleret fundamenterne og efterisoleret facaden, så det både kan mærkes på el-regningen og inde i boligerne.

Bebyggelsen består af 249 rækkehuse i to plan fordelt i blokke. Husene er tegnet af Friis og Moltke og opført sidst i 60′erne. Stilen er rustik og gedigen og kendetegnende for Friis og Moltke byggerier fra den tid. De flade tage med brede udhæng beskytter facaderne effektivt mod vind og vejr.

God grund til at skifte døre og vinduer, trods velbevaret træværk
Når jeg begynder at pille i de her huse, finder jeg normalt træværket forbavsende velbevaret. Ingen råd at komme efter her, selv efter mere end 40 år. Til sammenligning har jeg i 90′erne udskiftet vinduer, som kun var svy år gamle.

Alligevel har der været god grund til at skifte døre og vinduer i forbindelse med energirenoveringen. Ofte hænger dørene. De kan ikke længere justeres tilstrækkeligt, de er utætte og låser kun i et punkt. En moderne dør lukker i tre punkter og er dermed mere tæt og indbrudsikker. Hvad vinduer angår kan man opnå betydelig energiforbedring ved at skifte til nye vinduer med energiglas.

Kuldebroer i konstruktionen
Går jeg dybere ind i konstruktionen, finder jeg ofte mere graverende fejl og mangler. Fundamentet er som regel støbt ud under facaden, og danner dermed en kuldebro, som leder kulden fra jorden direkte ind under gulvet. Gulvene ligger ganske vist på strøer, men har i flere tilfælde ikke været isoleret.

Kigger man på etageadskillelsen mellem stue og første sal finder man inde i konstruktionen en betonbjælke, som bærer 1.salen. Denne er isoleret 50 mm. Det var helt almindeligt i 1969, men ikke ligefrem prangende i 2013, hvor man typisk isolerer 200 - 300 mm.

Hvad værre er; mange steder mangler denne isolering helt, og bjælken forvandles til et stort “køleelement” placeret i stuen over vinduerne. De gamle vinduer sammen med køleelementet afkøler den lune luft i stuen. Den kolde luft falder ned til gulvet, og lun luft stiger op til køleelementet. Det føles som træk.

Løsning på problemer med kulde og træk i 60′er husene
Ved energirenoveringen i de seneste to huse på Skodshøjen synes jeg, vi har opnået et rigtig godt resultat. Døre og vinduer er skiftet. Fundamentet er blevet isoleret ved at grave ned langs soklen og isolere den med 100 mm flamingo, afsluttet med 8 mm eternit udvendig. Det sætter en effektiv stopper for nedkøling af gulve.

Træ eller eternitpartier i facaderne er blevet udbygget og isoleret med yderligere 145 mm. Der opnås altså en samlet isolering af ydervæggen på 245 mm, og “køleelementet” kan isoleres cirka 200 mm. Endelig har vi monteret ny beklædning og afsluttet med nye zinksålbænke.

Energirenovering af byhus

Spar på CO2 udslippet, hold varmen bedre og spar på energiregningen. Det er de helt primære fordele ved en energirenovering.

I øjeblikket arbejder Rubin Træhuse på en total renovering af et byhus i det indre Aarhus. Nye vinduer med tre lag glas, efterisolering fra kælder til kvist, nyt tag og genvex anlæg vil i løbet af få måneder forandre huset mærkbart. Husets beboere vil opleve en øget komfort og få bedre samvittighed. Ambitionen er at opnå passivhus standard, men det er vanskeligt i et ældre hus. Det skal være helt tæt, når døre og vinduer er lukkede, og det måler man faktisk. Det er som at gå til eksamen i energirenovering, når arbejdet er overstået. Bygningsreglementet tillader en maksimal udsivning på 1,5 hektopascal, mens passivhus kun tillader en udsivning på 0,6.

Sidste sommer byggede Rubin Træhuse baghuset om efter samme opskrift. Vi opnåede ikke helt passivhus standard, da trykmåleren kom forbi, men vi kom dog ned på 1 hektopascal, hvilket er væsentlig bedre end det, myndighederne kræver af et helt nyt hus. Til juli, når forhuset er færdig, får vi se, om vi kan slå vores egen rekord og nærme os passivhus standarden endnu mere.

Strands Hoved klar til udlejning

Strands Hoved 32 er vores eget byggeri. Vi købte grunden for fire år siden, og nu er sommerhuset endelig helt færdigt, og de første lejere flytter ind 3. juli. Nyd et lille udpluk af billeder:

køkken-strands-hoved

hus-udefra  solterrasse-mod-vest

stue1  stuens-udsigt

Svaler på hemsen

hems-mod-sydost

Vi overnatter i weekenderne, mens vi bygger sommerhuset på Strands Hoved helt færdig. Det er fantastisk at sove for vidt åbne vinduer og vågne op til udsigten over Dragsmur og Helgenæs. Vi skal bare passe på, for oppe under taget er der en svalerede. Hvis vi ikke lukker vinduet, når vi går fra hemsen, flyver de ind i huset - og klatter.

Spabad med håndlavet listebeklædning

spabad-med-handlavede-lister

Vi kan endelig indvi spabadet i sommerhuset på Strands Hoved. Det cirkelrunde spabad er beklædt med håndlavede lister, der er skåret ud af Rosewood terrassebrædder. Herefter har de fået skibslak tre gange og er klæbet op på vandfast finer. Inddækningen kan skrues af, så vi kan servicere spabadet. Tilbage er blot at nyde udsigten og et boblende bad på samme tid.

Bygherren er medbygger

Siden pinse har Rubin Træhuse primært arbejdet i Skørring mellem Randers og Århus. Stuehuset på en ældre landejendom skal have helt ny overetage, og bygherren er selv med til at bygge. Det sker under Ole Rubins kyndige vejledning. Rubin Træhuse har sørget for byggetilladelse, får udregnet dimensioner, bestiller materialer og sætter arbejdet igang. Ole arbejder i de almindelige dagtimer på hverdagene sammen med bygherren, der har taget ferie fra arbejde. I weekenderne er bygherren selvbygger.

- Der er ikke mange mestre, der vil være med til sådan en ordning, men jeg kan lide at møde nye mennesker, og jeg synes, at folk skal have lov til at være med. For mange er det lidt af et eventyr at få lov at bygge selv, og på denne måde kan de fleste også overkomme det. Samtidig kan de føle sig mere sikre på, at det, de laver, også er i orden, siger Ole Rubin.

Det er ikke første gang, Ole Rubin arbejder sammen med bygherren, og det bliver nok heller ikke den sidste.

- Jeg synes faktisk, der er mange selvbyggere, som er rigtig dygtige.

Taget forventes færdig midt i august, hvorefter bygherren har planer om at indrette sin nye overetage på egen hånd.

Powernap på byggepladsen

Ole Rubin tager en powernap på byggepladsen. Strands Hoved.

Ole Rubin tager en powernap på byggepladsen. Strands Hoved.

Så fangede vi mester midt i arbejdet! Vi er meget tæt på færdig i Strands Hoved, men det er ikke lige til at se…

Troldtekt - miljørigtig akustik

Sommerhuset i Strands skal have troldtekt på lofterne i stuen. Det er for at sikre en god akustik. Samtidig er det et miljørigtigt valg. I dag fik Troldtekt Byggeriets Miljøpris på byggemessen TUN2010 i Fredericia. Begrundelsen er beskrevet på Mester & Svends hjemmeside med ordene:

- Troldtekt Akustik har opnået PEFC-certificering og kan dokumentere bæredygtig skovdrift, minimal miljøbelastning ved produktion, anvendelse og bortskaffelse samt indeklimamærkning og bidrager dermed til et bedre miljø i hele produktets livscyklus. Produktet kan genanvendes, og 95 pct. af energien til produktionen kommer fra CO2-neutralt brændsel.

Prisvinderne er udvalgt af en nomineringskomite, der består af Klima- og Energiministeriet v/Energistyrelsen, Dansk Byggeri, Håndværksrådet, Bygherreforeningen, Akademisk Arkitektforening, Danske Arkitektvirksomheder, Konstruktørforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRI, Dansk Indeklima Mærkning, PEFC samt Trælasthandlerunionen–TUN.

Bæredygtigt byggeri er også affaldssortering

Puh, hvor det støver. Det er tid at rydde op på byggepladsen. Søm og skruer ligger og flyder mellem gipsrester, træstumper og totter af isolering. Det skal sorteres. Gips bliver genanvendt til nye gipsplader, så ikke noget med at smide det ud i regnen. Det afleverer vi tørt og rent på genbrugspladsen. Alt sorteres i metalaffald, rent træaffald, kabler, småt brændbart og deponi. Det er yderst begrænset, hvad der i dag ender på lossepladsen som deponi. Det er kun sådan noget som klinker, murstøv, brokker og isolering.

For os er det en vigtig del af tanken om bæredygtigt byggeri at sortere affaldet og rydde ordentligt op undervejs i byggefasen. Det er også meget mere overskueligt at gå i gang med at spartle væggene, når der er ryddet op. Det er også en sundere arbejdsplads, når vi får støvsuget alt det fine byggestøv op fra gulvet.